Vi har hyret en ny professionel bestyrelsesformand

Henrik Enegaard

Som en naturlig del af vores ønske om hele tiden at udvikle os, har vi hyret Henrik Enegaard Skaanderup som ny professionel bestyrelsesformand.

Han er allerede i fuld gang med at se på, hvordan vi driver vores virksomhed, og hvordan vi kan gøre det bedre. Til glæde for os, vores medarbejdere, vores samarbejdspartnere og ikke mindst vores kunder.

Henrik er ikke uvant med en virksomhed som vores.
Med mere end 25 års erfaring som leder i ind- og udland samt 16 år som bestyrelsesmedlem og -formand i bygge- og anlægsbranchen har han et indgående kendskab til, hvad det kræver at udvikle en forretning.

De sidste 16 år har han også haft sin gang i bestyrelseslokalerne rundt om i branchen. Både som menigt medlem og som formand, primært i små og mellemstore, ofte ejerledede virksomheder - ganske som vores.

Henrik udtaler:
"I en virksomhed som Brandt Diamant, kan jeg trække på både mine faglige og personlige kvalifikationer og erfaringer.
Lige nu handler det om at lære virksomheden at kende og komme ind bag rutinerne og tallene.
Derefter kan jeg komme med mine anbefalinger og arbejde tæt med de to ejere.
Her er opgaven ikke at lave en turn-around, men at gøre en sund forretning endnu bedre.
En opgave jeg glæder mig til."

 Læs mere om Henrik på hans LinkedIn side her.

Du kan også blive klogere på hans hjemmeside her.

Peter M. S. Petersen